TINE MYNSTER
Mine værker er abstrakte og altid med mange lag og altid med kraftfulde farver. Lige der hvor farvernes nuancer udvikler sig, er det bedste sted for mig i processen.Jeg fascineres hver gang over hvordan den samme maling kan udvikle sig på nye måder, fordi det den ligger ovenpå er forskelligt fra gang til gang.
Der er typisk 20 lag på mine værker, og jeg kan ikke huske rækkefølgen og derfor kan jeg ikke lave det samme værk igen - men det ville jeg heller ikke gide!
På mit værksted på Alrø arbejder jeg også med både stentøj og glas - her forsøger jeg at forene det bløde udtryk med det hårde materiale - og igen gerne i smukke nuancer.
jeg er uddannet musiker, og har skrevet en lang række sange til både børn og voksne. Mine tekster er klare, tydelige og konkrete - alt det mine malerier ikke er. Her skal du selv fantasere dig videre - her er der ingen færdige resultater, din fortolkning er lige så god som min.
Jeg tror på, at farver gør en forskel i menneskers liv, og jeg maler fordi jeg ikke kan lade være og fordi jeg selv bliver mere helstøbt af at omgive mig med farverige malerier.
Jeg tror også på, at vi som mennesker har godt af at forholde os til unika værker og mærke efter hvad vi reagere på - livet er for dyrebart til bare at gøre som alle andre.